Fotografen Jonas Normann fra SIDEWALKTALK har lavet denne video om haveforeningen Nordly i Vejle. Stedet er truet af kommunens planer om at jævne det med jorden, så der bliver plads til at bygge et psykiatrisk hospital.

Videoen har sit udgangspunkt i Atsa og Hans Jørgen, der bor i Nordly, hvor de tidligere i år blev gift. De frygter for deres liv, hvis de bliver tvunget til at flytte derfra.

Jeg var med i planlægningsfasen inden optagelserne, til de indledende interviews og hjalp til med belysning undervejs. Resultatet er efter min mening virkelig godt og enestående.

Fotografen Jonas Normann fra SIDEWALKTALK har lavet denne ekstremt flotte video, der fremstiller Vejle som en lille storby og viser et udsnit af byens mange forskellige indbyggere. Jeg har intet haft med produktionen af videoen at gøre, men ønsker blot at promovere den yderligere af ren og skær begejstring over et flot og veludført stykke videoarbejde.

Jakob Blaavand fra Galten ved Aarhus oplever stor forskel efter at være flyttet fra Aarhus Universitet til University of Oxford.

Efter seks års studier på Aarhus Universitet, der mundede ud i en titel som cand.scient i matematik og en påbegyndt ph.d., flyttede Jakob Blaavand sine studier til det engelske eliteuniversitet i Oxford, hvor han i dag er ph.d.-studerende.

Det gik hurtigt op for ham, at der var store forskelle på de to universiteter. Ikke mindst i forhold til prioriteringen af at gøre de studerende klar til karrieren efter uddannelsen.

Videoen er lavet i forbindelse med min hovedopgave på journalisthøjskolen.

To identiske uddannelsesforløb som kemistuderende på Aarhus Universitet sendte Henrik Olsen og Rasmus Kragh Sørensen i samme retning, men da specialet skulle skrives, gik de hver sin vej.

Det fortæller de om i dette indslag, hvor de også forklarer, hvordan de hver især sikrede sig et job hos henholdsvis Dana Lim A/S og Novo Nordisk meget hurtigt efter endt uddannelse.

Videoen er lavet i forbindelse med min hovedopgave på journalisthøjskolen.

27-årige Astrid Boye blev positivt overrasket over sit møde med systemet som jobsøgende.

Hun havde frygtet, at det ville blive en oplevelse i stil med det, man kender fra A-klassen på DR2 eller bloggen dagpengeland.dk, da hun første gang stiftede bekendtskab med jobcenter og jobsøgningskurser. Sådan gik det heldigvis ikke.

Vidoen er lavet i forbindelse med min hovedopgave på journalisthøjskolen.