"Jeg sætter mit garn, som det passer mig!"

Når snakken falder på garnfiskeri, går bølgerne ofte højt. Lystfiskerne føler sig trådt på, garnfiskerne føler sig jagede og Fiskerikontrollen føler sig magtesløse.

Tekst og fotos: Palle Herløv, fredag d. 5. juni 2009

I Nørresundby bor en mand, som elsker at fiske. Navnet er Jan Thomsen og fødselsåret 1961. Dengang fiskede man nøjagtigt, hvor man havde lyst, og sådan er det også i dag. I hvert fald hvis man kommer fra denne del af landet. Så klar er udmeldingen fra Jan Thomsen, der på trods af en bøde og udmærket kendskab til lovgivningen, ikke agter at følge den.                            

"Ingen skal komme og tro, at de kan bestemme over os. Havet er frit tilgængeligt for alle, og det samme er fiskene," siger Jan Thomsen, og henviser til sin grundlovssikrede ret til at fiske hvor det passer ham.  

"Men Grundloven siger intet om, at man kan fiske, som man har lyst. Den tillader kun, at man fanger fisk til eget forbrug," fastslår Claus Wille, vicefiskeriinspektør i Fiskeridirektoratet.

Det handler om at sikre, at der er fisk nok til alle. Derfor er det problematisk, hvis nogle mennesker driver rovdrift og sætter garn i for eksempel et fredningsbælte, hvor fiskene trækker op for at gyde. På den måde risikerer man, at en hel generation af fisk udryddes, og det har katastrofale følger for den samlede bestand.

Blev snuppet på fersk gerning                         
Jan Thomsen har selv prøvet, hvordan det er, når Fiskerikontrollen dukker op. En tidlig morgen tog han sine waders på, og gik ned til vandet, hvor han aftenen forinden havde sat garn. Uvidende om de øjne der fulgte ham gennem en kikkert fra strandbredden, begyndte han at røgte garnene. Pludselig gik det stærkt og fiskerikontrollørerne fik krogen i ham. Det kostede en bøde på 1.500 kroner, men det har på ingen måde afholdt ham fra at fortsætte med at fiske ulovligt. Tværtimod.    

"I min verden har det ikke den store betydning. Jeg ved godt, at det er ulovligt, men det rører mig ikke. Jeg har stor respekt for det arbejde, der gøres for at holde bestandene oppe, men når fiskene svømmer fra åerne og ud i havet, så skal de ikke forhindre mig i at fange dem."

En del af kulturen
I mange danske havnebyer er det normalt kendt, at man kan købe billige fisk nede på kajen. Sådan er det også i Nørresundby, for det er en del af byens kultur og miljøet omkring vandet. Men når fiskene sælges direkte fra bådene, er der ingen garanti for fødevaresikkerheden. En erhvervsfisker er forpligtet til at sørge for, at fiskene er korrekt nedkølede og rensede, så de ikke går i forrådnelse, da fisk er et meget let fordærveligt produkt.  

"Folk har ingen chance for at vide, om de fisk de køber, har ligget i et varmt lastrum, og derfor er det et problem," siger Claus Wille, som gerne ser, at fiskerne i det mindste er ærlige omkring salget, så han og kollegerne har en chance for at vurdere hvor omfangsrigt problemet i virkeligheden er.

Hetz mod garnfiskerne          
Bliver en fisk fanget i et net, betragtes det som rovdrift og skadeligt for fiskebestanden. Men fanges den med en krog, kaldes det sport. Den opfattelse møder Jan Thomsen tit, og det er han uforstående overfor. Han føler ofte, at lystfiskere og medierne kører en hetz mod garnfiskerne, som sjældent har mulighed for at svare igen. Det er et generelt problem, at de to grupper ikke ved nok om hinanden – et problem som han mener at have løsningen på:               

"Man skulle tvinges til at lære hinanden bedre at kende, så lystfiskerne ved hvordan garn virker, og garnfiskerne ved hvordan man plejer fiskeyngel, og hvorfor det er så vigtigt, at fiskene får lov til at komme op i åerne og gyde. Som tingene er nu, forstår man ikke hinanden, og det skaber et anspændt forhold."

Og et anspændt forhold er lige nøjagtigt hvad der er mellem garnfiskerne og lystfiskerne. Sidst-nævnte bruger kræfter på at opretholde en bæredygtig og reproducerende bestand, men det betyder ifølge Jan Thomsen ikke, at de alene skal have uhindret adgang til havets ressourcer. Det vil være at forhindre folk i at få mad på bordet, da der efter hans opfattelse er folk som lever for at fiske, mens andre fisker for at overleve.

For hans eget vedkommende er det hverken penge eller sult der driver ham. Han fisker for at have det sjovt, og fordi han elsker det.

"Så længe helbredet tillader det, sætter jeg mine garn, som det passer mig!".

Relaterede artikler om samme emne:

Ulovligt garnfiskeri truer danske ørreder