Ulykken ændrede Cathrines liv

En voldsom trafikulykke og en række dødsfald var årsag til, at 16-årige Cathrine Jessens liv faldt fra hinanden. Hun brød sammen og betragtede selvmord som den eneste udvej. Heldigvis fik en psykolog hende på andre tanker.
Af Palle Herløv, tirsdag d. 2. december 2008

Fredag d. 12. december 1997 er ikke en dag, man normalt går rundt og husker tilbage på. Men for 16-årige Cathrine Jessen fra Ildved ved Jelling, er netop denne dag af stor betydning for hele hendes liv.

Ved syvtiden om aftenen ringede telefonen. Den dengang 5-årige pige tog den. Det var Jacob fra politiet, som skulle snakke med hendes far.

Herefter gik det stærkt. Pludselig stod hun i et vejkryds med en smadret bil for øjnene af sig. Hendes mor og søster sad i den. Begge var bevidstløse. I første omgang fik hun intet at vide, men dagen efter fortalte hendes farfar, hvad der var sket. En buschauffør havde overset sin vigepligt og var kørt frontalt ind i dem. Både mor og søster blev lagt i koma. Sidstnævnte med åbent kraniebrud.

Efter en uge var de begge kommet til hægterne igen, men oplevelsen satte dybe spor i Cathrines bevidsthed. Uden at hverken hun selv eller familien vidste af det, begyndte hun at danne forfærdelige billeder inde i hovedet og livet føltes mere og mere uudholdeligt.

Sådan beretter Cathrine fra hjemmet i Ildved. Hun er meget fattet og rolig, men sådan har det desværre ikke altid været. Efter ulykken døde to nære familiemedlemmer af blodpropper. En voksende uro angreb hendes indre og Cathrine følte, at hendes verden faldt sammen stykke for stykke. Hun udviklede det, som lægerne betegner som en svær depression.

I 10 år holdt hun sine tanker for sig selv, men i marts i år kulminerede det. Hun var så langt ude, at selvmord syntes at være den eneste udvej. Hun overvejede flere gange at gøre en ende på det hele ved at løbe ud foran en bil eller noget lignende.

"Jeg kom ind i en ond cirkel, hvor jeg troede, at alle skulle dø omkring mig. Det var virkelig slemt. Nogle dage kunne jeg godt tænke, at i morgen dør de alle sammen. Lægerne nede på psykiatrisk afdeling vil gerne kalde det en let form for tvangstanker. For eksempel forestillede jeg mig hvordan Camilla (storesøster, red.) sikkert var kørt i en grøft, hvis der gik bare nogle få minutter, uden at vi havde hørt fra hende. De tanker kom bare af sig selv. Jeg ved ikke hvorfor, men det var meget ubehageligt."

Hvordan har du det?
Cathrines forældre mærkede, at der var noget galt. I dagevis kunne hun ligge i sengen og græde. Bange og alene, følte hun sig. Hun var uoplagt og ville ikke i skole. Nogle uger var hun fraværende i 3-4 dage, så lærere og elever begyndte at undre sig. Den lokale læge henviste dem til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Kolding, og her fik den kvindelige psykolog åbnet op for nogle hidtil gemte følelser.

"Man kunne forestille sig, at det var svært at skulle tale med en fremmed om sine personlige problemer, men faktisk var det sværeste at indse, at der virkelig var noget galt med mig. Det var hårdt, men også en lettelse, for så kunne de endelig finde ud af, hvad der så skulle ske fremover," fortæller hun.

Gennem psykologsamtalerne blev der altså åbnet op, og Cathrine kom videre. Psykologen fandt frem til, at oplevelserne omkring ulykken havde sat dybe spor hos hende. Hun fik ordineret antidepressivt medicin, cipramil, som øgede produktionen af signalstoffet serotonin. Mangel herpå påvirker humøret og medvirker til, at folk udvikler depressioner, og dette var netop tilfældet hos Cathrine.

Ikke flov over sin depression
Der er mange grunde til, at folk bliver kede af det. Nogle er mere åbenbare end andre, men ens for dem alle er, at man aldrig skal skamme sig.

"Nej, man skal aldrig være flov, hvis man er ked af det. Det er jo ikke noget, man selv kan gøre for. Jeg ved godt, at der er mange der føler sig flove i sådan en situation, men sådan tænker jeg ikke. Man skal aldrig være flov over at være ked af det."

På trods af sine kun 16 år, er Cathrine en pige med stor livserfaring. For at undgå tilbagefald, tænker hun positive tanker. Det ville være oplagt at ændre sin livsstil for at komme på andre tanker, men det var ikke en mulighed for hende.

"Hvis jeg ændrede mit liv, lod jeg depressionen bestemme over mig. Jeg ville risikere at gemme det væk og gå rundt og være bange for, at den skulle komme tilbage senere. Jeg tror bare, det ville samle sig, så det blev værre."

Cathrine er i dag på nedtrapning med medicinen, så fremtiden ser lys ud. I midten af december stopper hun ligeledes med psykologsamtalerne.

Bryd tavsheden
Mange børn og unge forstår ikke, hvorfor de er kede af det, så derfor siger de ikke noget til sine forældre. Tavsheden betyder, at depressionen kan få alvorlige konsekvenser, da barndommen er en vigtig og følsom periode i livet. En depression kan være en afgørende hindring for den personlige og sociale udvikling.

"Jeg har det godt nu. Samtalerne og familien har hjulpet mig igennem depressionen. Det er altid rart at have én at tale med, når livet gør ondt", slutter Cathrine.

Fakta om unge og depressioner:
• Det anslås, at op mod 2,5 procent af danske børn får en depression, og omkring én procent gennemlever en såkaldt svær depression.
• Nogle depressive tilstande er arvelige. Det betyder, at hvis flere i familien har haft en depression, så er der større risiko for, at et ungt familiemedlem også bliver ramt.
• To ud af tre deprimerede unge har selvmordstanker. Det er heldigvis sjældent, at de gør alvor af dem. Kun meget få børn under 15 år begår hvert år selvmord. Men antallet af selvmordsforsøg er steget kraftigt op gennem 1990’erne. Især blandt unge piger.