Kasper lod spillet styre sit liv

24-årige Kasper Nielsen fra Århus har på egen krop oplevet, hvor meget spil om penge kan ødelægge. I 2007 realiserede han en drengedrøm og åbnede en Pitstop Sportsbar i Hobro. Det kørte på skinner for ham, men heldet vendte, og det endte med en falsk anklage om røveri. En oplevelse der har sat sine spor og mærket ham for livet.

Af Sara Nørgaard & Palle Herløv, mandag d. 23. marts 2009

Kasper har altid spillet. Bare uden at vide, at det var et problem for ham. Da han åbnede en sportsbar, havde han egentlig sagt til sig selv, at han ikke ville spille, når han var på arbejde. Han syntes, at det var forkert. Men samtidig havde han det også sådan, at han blev nødt til at kende til spillene, da det var svært at rådgive folk, hvis han ikke selv havde prøvet dem. Så han testede de forskellige maskiner for ligesom at komme lidt ind i tingene.

"Det der gjorde forskellen var, at jeg som bestyrer af sportsbaren fik nogle muligheder, som jeg ikke tidligere havde haft. Jeg kunne lige pludselig spille for nogle penge, som jeg ikke havde", fortæller Kasper Nielsen siddende bag spisebordet i sin Århus-lejlighed med udsigt over den travle Skanderborgvej.

Opdigtede et røveri
Travlt var også hvad Kasper havde den søndag i november, hvor spillegælden i løbet af en weekend voksede ham over hovedet. Travlt med at opdigte et røveri på en øde rasteplads i udkanten af byen i et desperat forsøg på at dække over sin sygelige trang til spil. Ikke fordi han troede, at det ikke ville blive opdaget, men simpelthen for at købe sig lidt tid.

"Jeg var godt klar over, at det så skidt ud. Men jo mere jeg tabte – desto mere blev det en kamp om at prøve at vinde det tilbage. Søndag ved middagstid indså jeg, at der ikke var mere at gøre. Jeg havde tabt det hele, og der var ingen vej tilbage. Så jeg begyndte at flytte kontanter fra pengeskabene og sørgede for, at kunderne bemærkede det. I tilfælde af en eventuel afhøring, var der vidner på, at jeg havde taget pengene med mig, da jeg forlod stedet. Det værste var, at jeg faktisk selv troede på, at jeg var blevet overfaldet og røvet. Så langt ude var jeg."

Derfor føltes det også som en kæmpe forløsning, da politiet under afhøringen om tirsdagen spurgte, om ikke der var ét eller andet, han havde glemt at fortælle. De havde luret hans historie, og Kasper brød sammen og tilstod. Han var ked af det, men ikke fordi at han havde løjet for politiet. I hans indre herskede en kvalmende fornemmelse ved tanken om, hvordan han havde svigtet både familien, vennerne og kæresten.

"Tro mig - det er forfærdeligt at lyve over for alle dem, der holder af dig. Du føler dig som den største idiot i hele verden. Det var de værste dage i mit liv!"

Nu hjælper han andre
Kasper gik i behandling for sin ludomani og har ikke siden rørt nogen former for spil. Med egne erfaringer i bagagen hjælper han nu dagligt andre mennesker. Dels mennesker som selv lider af ludomani men også deres pårørende. Som en del af sin egen efterbehandling startede han sidste år hjemmesiden ludomaniforum.dk, hvor folk kan mødes anonymt og tale åbent om sine problemer og få rådgivning.

"Det er enormt vigtigt, at folk tør tale om sine problemer. Jo før desto bedre! Havde nogen snakket med mig, var jeg ikke kommet så langt ud. Problemet er, at folk er bange for at blande sig. Sæt nu han bliver sur på mig. Tænk hvis vi ikke kan blive ved at være venner. Sådan tænker man automatisk, men det er for personens eget bedste. Det er ikke for at træde på én men for at hjælpe. Desværre er det utrolig svært at få folk til at indrømme, at de har et problem."

Uden familien var det ikke gået
Kasper kan i dag se tilbage på en hård tid, men han er kommet videre. Episoden har ikke haft nogen konsekvenser for hans forhold til hverken familien eller vennerne. De støttede ham hele vejen og gav ham den nødvendige support. Det samme gjorde kæresten, Pia, som han skal giftes med til sommer.

"Det har været svært til tider, men hun har støttet mig hele vejen. Det positive er, at vi er helt sikre på, at vi gør det rigtige. Vi har allerede været mere igennem, end de fleste andre er i et helt liv, og når vi i dag går forbi en sportsbar, tænker jeg ikke, at det er ærgerligt, at jeg ikke kan spille. Det rører mig ikke, for jeg har alt hvad jeg behøver lige ved min side."

Hør Kasper fortælle sin historie her: